Skip to content
CuratorSearch
← Back to listings

Museum Fredericia søger museumsinspektør til udviklingen af ambitiøst, nyt museum – og til det vigtige, daglige håndværk

Museum Fredericia · Denmark

Last verified
15 October 2026

Museum Fredericia søger museumsinspektør til udviklingen af ambitiøst, nyt museum – og til det vigtige, daglige håndværk - Danske Museer - ODM

Museum Fredericia søger museumsinspektør til udviklingen af ambitiøst, nyt museum – og til det vigtige, daglige håndværk

Museum Fredericia er i en spændende overgangsfase. Det hidtidige bymuseum blev lukket i sommeren, til foråret skal der etableres en attraktiv midlertidig udstilling, og i løbet af de næste 5 år skal der realiseres et ambitiøst nyt museumsbyggeri. De kommende år vil du derfor blive del af en relativt lille, men udviklingspræget arbejdsplads. Vi ønsker allerede nu at styrke vores formidling markant, og samtidigt opdatere organisationen, udbygge samlingen og markere os i tematisk relevant forskning. De kommende fem år bliver således en slags træningsbane på vej mod et nyt, stort museum i Kanalbyen.

Om stillingen

Din stilling rummer derfor en proaktiv udadvendt formidlingsrolle kombineret med en tematisk og museumsfagligt relevant kernefaglighed og solid erfaring inden for enten samling, museumsdrift eller forskning.

Fredericias historie skiller sig ud både i dansk og europæisk historie. Du skal derfor have profileret viden og interesse i et af temasporene, som vi i forenklet form omtaler som ”fæstning, fristad og knudepunkt”. Denne spændende militær-, kultur-, og erhvervshistorie formår du at få formidlet mundtligt, skriftligt, digitalt og gennem nye aktiviteter.

Desuden skal du fra dag 1 kunne overtage et solidt driftsansvar i mindst en af museets centrale opgaver:

Museets kulturhistoriske samling, der i dag er fordelt på lokale magasiner og Fællesmagasinet i Vejle, skal justeres til og til dels flyttes.

Lokalhistorisk Arkiv skal videreudvikles i samarbejde med en aktiv kreds af frivillige.

Kommende udstillingsaktiviteter skal konciperes samtidig med planlægningen af det nye museumsbyggeri.

Der skal desuden på den lidt længere bane udvikles og implementeres en forsknings- og publiceringsprofil, der styrker forståelsen for Fredericias geopolitiske, sociologiske og logistiske særstilling i Danmark.

Du bidrager med

Du har en relevant uddannelse som fx. historiker eller en anden museumsfaglig baggrund og erfaring – og så har du i bedste fald forskningsmæssig pondus.

Vi lægger vægt på, at du har:

stor viden om dansk historie fra 1600-tallet og frem, og dokumenteret interesse indenfor temasporene ”Fæstning, Fristad eller Knudepunkt.”

stærke formidlingsevner i både klassisk ord og tale samt på digitale platforme.

erfaring med håndtering af museumsgenstande og systematisk registrering og dokumentation, og/eller med driftsmæssige museumsopgaver som fx rapportering, projektledelse, udstillingsvirksomhed, butiksindretning m.m.

erfaring med at planlægge, koordinere og drive projekter og balancere grundighed, pragmatisme og effektivitet selvstændigt.

samarbejder godt med forskellige fagligheder og tager fat, når opgaven kræver det.

evner til at involvere frivillige og andre faggrupper på en motiverende og fagligt forankret måde.

har kørekort.

Om Museum Fredericia

Museum Fredericia er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for fæstningsbyens historie siden 1650. Museum Fredericia overgik til selveje i 2024 og har herefter indledt et strategisk skifte, som skal føre frem til et ambitiøst nyt museumsbyggeri med fremtrædende beliggenhed. Museet har en omfattende skoletjeneste, driver Lokalhistorisk Arkiv og administrerer en række historiske bygninger på voldanlægget.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 25 – 37 timer om ugen og med tiltrædelse fra 1. december 2026 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes efter erfaring og kvalifikationer.

Sådan søger du

Monjasa A/S assisterer med rekrutteringsprocessen.

Derfor skal du sende din ansøgning og CV

senest 29. oktober 2026 via siden

her

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Simon Faber på mail

sifa@museumfredericia.dk

.

I ventetiden henviser vi til museets webpage her:

Museum Fredericia – Forside

View original listing on Museum Fredericia →

One of 35 live Leadership roles right now.

Members saw today's roles today — not in Friday's sample. Every field, every region, the day it's posted.

See the whole board — free for 2 weeks

Then €5 / month.

Or the free Friday taste: five Leadership picks by email

Know someone for this role?Email it

More Leadership openings