Skip to content
CuratorSearch
← Back to listings

This role has closed

It was no longer listed by Museum Midtjylland when we last checked on 16 September 2026. The posting is kept below for reference. Open now:

Museumsformidler til Museum Midtjylland

Museum Midtjylland · Denmark

Kan du lide at formidle til børn og unge? Vil du være med til at skabe gode møder mellem børn, unge og kulturhistorien i Midtjylland? Og har du lyst til at udvikle stærke samarbejder med områdets skoler?

Museum Midtjylland søger en museumsformidler, der både kan gennemføre engagerende undervisningsforløb og udvikle stærke samarbejder med områdets skoler.

Stillingen passer til dig, der trives i mødet med mennesker, er opsøgende af natur og motiveres af at formidle kulturhistorien. Du skal både være en dygtig underviser og en synlig ambassadør for museet i samarbejdet med elever, lærere, pædagoger og andre fagpersoner omkring børn og unges læring.

Om stillingen

Som museumsformidler får du ansvar for både den daglige drift af undervisningsområdet og for den løbende kontakt til skoler og undervisere.

Du bliver museets centrale medarbejder på undervisningsområdet og skal arbejde aktivt for at skabe og vedligeholde gode relationer til skolerne. En betydelig del af arbejdstiden foregår i direkte møder med børn og unge, hvor du planlægger og gennemfører undervisningsforløb på museet og ude på skolerne. Samtidig har du løbende kontakt med lærere og undervisere, så Museum Midtjylland opleves som en relevant, professionel og imødekommende samarbejdspartner.

Dine opgaver

Planlægge, koordinere og gennemføre undervisningsforløb for børn og unge på museet og i museets rullende tilbud til skolerne

Sikre god forventningsafstemning og kommunikation før, under og efter besøg

Følge op på undervisningsforløb med henblik på kvalitet, evaluering og genbesøg

Opbygge, udvikle og vedligeholde samarbejder med skoler, lærere og andre relevante samarbejdspartnere

Være opsøgende i kontakten til både nye og eksisterende brugere af museets undervisningstilbud

Bidrage til udvikling og videreudvikling af undervisningstilbud i samarbejde med museets øvrige medarbejdere

Indgå i relevante netværk og bidrage til synliggørelse af museets undervisningstilbud

Arbejdet foregår på tværs af museets ansvarsområde. Det primære arbejde lægges på Tekstilmuseet og Klosterlund Museum samt ude på skolerne i regi af Det Rullende Museum. Omtrent en tredjedel af arbejdstiden forventes at ligge i Ikast-Brande Kommune og to tredjedele i Herning Kommune.

Vi forestiller os, at du

Har erfaring med undervisning, læring eller formidling til børn og unge

Er udadvendt, relationsskabende og trives med opsøgende arbejde

Kan skabe tillidsfulde relationer og stærke samarbejder

Er struktureret og kan håndtere både planlægning, koordinering og drift

Har lyst til at repræsentere museet udadtil

Er nysgerrig på, hvordan kulturhistorie kan formidles gennem oplevelser, deltagelse og aktiv involvering

Trives med en hverdag, hvor både mennesker, undervisning og praktiske opgaver fylder

Om Museum Midtjylland

Museum Midtjylland er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum for Herning og Ikast-Brande kommuner. Vi arbejder for at gøre kulturhistorien relevant og nærværende for mennesker i alle aldre.

Vores arbejde bygger på tre værdier:

Modig

  • vi tør eksperimentere med, hvordan vi forstår og formidler kulturhistorien

Dedikeret

  • vi møder vores opgaver med faglighed, engagement og troværdighed

Imødekommende

  • vi er folkelige, uhøjtidelige og møder vores brugere dér, hvor de er

Vi søger en medarbejder, der kan se sig selv i disse værdier.

Ansættelse

Stillingen er en fuldtidsstilling og refererer til publikumschefen.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger om stillingen kan souschef Constanze Rassmann kontaktes på 22 59 81 07 eller

cr@museummidtjylland.dk

.

Send din ansøgning og dit CV samlet i én PDF-fil til

cr@museummidtjylland.dk

. Emnefeltet skal mærkes “museumsformidler”.

Ansøgningsfrist: 14. september kl. 12.00.

Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale.

View the original listing on Museum Midtjylland (may no longer exist) →

Or the free Friday taste: five Education & Public Programmes picks by email

Know someone for this role?Email it

Current Education & Public Programmes openings