Museumsleder til Qaqortoq Museum
Qaqortoq Museum · Denmark
- Last verified
- 29 September 2026
Brænder du for museumsfaget, kulturarv og formidling, og har du lyst til at stå i spidsen for et museum med en stærk lokal forankring, et stort udviklingspotentiale og mange samarbejdsmuligheder? Så er det måske dig, vi søger.
Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Om Qaqortoq Museum
Qaqortoq Museum er et godkendt museum, som arbejder inden for rammerne af museumsloven og arkivloven.
Museets formål er at medvirke til sikring af den grønlandske kulturarv gennem registrering, indsamling, bevaring, udforskning og formidling af områdets kulturhistoriske udvikling og grønlandske naturhistorie, jf. Inatsisartutlov nr. 8 af 3. juni 2015 om museumsvæsen.
Museets bygningsmasse består af fem fredede bygninger. Heraf anvendes tre til udstillinger, mens de øvrige faciliteter blandt andet rummer kontorer, skoletjenestelokale samt lokaler til registrering og opmagasinering.
Museet har de seneste år i gennemsnit modtaget omkring 50 krydstogtskibe årligt, hvilket giver museet en betydelig kontaktflade til besøgende fra både Grønland og udlandet og gode muligheder for at udvikle museets formidling og samarbejde med turistaktører.
Om stillingen
Som museumsleder får du det overordnede ansvar for museets daglige drift, administration, økonomi og faglige udvikling.
Du kommer til at stå i spidsen for et mindre team af timelønsansatte, typisk 2-4 medarbejdere, hvor du har ansvar for at planlægge, koordinere og uddelegere opgaver samt sikre en god og effektiv opgaveløsning.
Stillingen er selvstændig og giver gode muligheder for at sætte dit eget faglige præg på museets fortsatte udvikling inden for de fastsatte rammer.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
have ansvar for museets daglige drift, administration og budget
varetage den museumsfaglige ledelse og koordinering af personalet
sikre, at museets arbejde lever op til museumslovens faglige søjler
føre tilsyn med og sikre forsvarlig bevaring af museets samlinger og bygninger
udvikle og kvalificere museets udstillinger og formidling
videreudvikle skoletjenesten
arbejde med registrering, samlinger og magasinforhold
udvikle museets butik
samarbejde med lokale turistaktører og andre relevante samarbejdspartnere
indgå i samarbejde med kommunens øvrige museer og relevante institutioner i Grønland og internationalt.
En stilling med udviklingsmuligheder
Qaqortoq Museum står i en spændende udviklingsfase, hvor flere større områder skal videreudvikles. Det gælder blandt andet skoletjenesten, magasinerne, registreringsarbejdet og museets udstillinger.
Som museumsleder får du derfor ikke blot ansvaret for den daglige drift, men også mulighed for at præge museets fremtid og skabe nye projekter og aktiviteter.
Museet har et tæt samarbejde med Kommune Kujalleqs øvrige museer, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og fælles udvikling.
Museet er desuden medlem af NUKAKA – Sammenslutningen af Museer i Grønland. Gennem dette netværk er der blandt andet mulighed for faglig udveksling, fysiske møder og mindre kurser. Grønlands Nationalmuseum er ligeledes medlem af NUKAKA.
Organisatorisk hører museet under fagområdet Kultur og Fritid, hvor der er gode muligheder for at udvikle projekter og samarbejde på tværs af kommunens fagområder.
Vi forventer, at du
har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for museumsområdet
har indgående kendskab til museumsfagligt arbejde
har erfaring med ledelse, projektudvikling og koordinering
kan skabe struktur, prioritere opgaver og følge projekter sikkert i mål
har en empatisk, tydelig og konsekvent lederstil og kan skabe tillid, retning og engagement
har kendskab til Grønlands historie og forhistorie, gerne med særlig viden om Sydgrønland
kan arbejde forskningsmæssigt og formidle historie både skriftligt og mundtligt
har gode samarbejdsevner og trives med at skabe relationer på tværs af fagområder og organisationer
kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i faglige netværk.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med museumsdrift, samlingsarbejde, formidling, udstillingsudvikling samt forståelse for arbejdet med fredede bygninger.
Vi tilbyder
en selvstændig og alsidig lederstilling med et bredt fagligt ansvar
mulighed for at sætte dit eget præg på et museum i udvikling
et uformelt arbejdsmiljø med gode rammer for en travl og varieret hverdag
tæt fagligt samarbejde med kommunens øvrige museer og relevante samarbejdspartnere
adgang til faglige netværk gennem blandt andet NUKAKA
gode muligheder for at udvikle projekter og samarbejder på tværs af kommunens fagområder
en arbejdsplads med stor frihed inden for de fastsatte rammer
mulighed for at bo og arbejde i Qaqortoq, hvor naturen er tæt på, og hvor byen har et aktivt kultur- og foreningsliv.
Qaqortoq er Sydgrønlands største by og fungerer som et naturligt regionalt centrum. Her får du mulighed for at blive en del af et levende lokalsamfund med et rigt foreningsliv, stærke lokale kulturmiljøer og naturen lige uden for døren.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og løn i henhold til ansøgers overenskomst.
Der anvises bolig til stillingen, som der betales for efter gældende regler.
Tiltrædelsesrejse og bohaveflytning betales efter gældende regler.
Information om stillingen fås ved fagchef Kim Larsen
Tlf.: + 299 586125
Mail:
kila@kujalleq.gl
Ansøgning
Ansøgning med straffeattest samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv. i
PDF-form
, Ansøgning skal være kommunen i hænde senest
- oktober 2026
via kommunens job portal. Vi afholder samtaler
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller pr. mail. Ansøgningen skal sendes elektronisk via stillingsopslaget.
Søg stillingen her
One of 30 live Leadership roles right now.
Members saw today's roles today — not in Friday's sample. Every field, every region, the day it's posted.
See the whole board — free for 2 weeksThen €5 / month.
Or the free Friday taste: five Leadership picks by email
More Leadership openings
- Head of Sustainable Growth
Void Gallery (Derry)
- Director of Conservation
Baltimore Museum of Art
- Directeur-conservator
directie
- Head of Public Engagement
Crawford Art Gallery
- Directeur-bestuurder
directie