Roskilde Museum søger studerende til levende formidling
Roskilde Museum · Denmark
- Last verified
- 22 September 2026
Er du nysgerrig på mennesker, historie og fortællinger? Kan du lide at formidle og skabe gode oplevelser for andre? Så er det måske dig, vi leder efter på Roskilde Museum.
Vi søger en engageret og nysgerrig studerende med god sans for formidling til vores udstillinger på Roskilde Museum. Her bliver du en del af et museum med fokus på livet i Roskilde, der snor sig fra oldtiden, gennem byens udvikling i middelalderen til tematiske udstillinger om byens puls frem til i dag.
Rollen som omviser
Du bliver en vigtig del af vores publikumsteam og får mulighed for både at undervise skoleklasser og lave omvisninger for grupper, familier og turister. Hos os handler formidling ikke bare om fakta: Det handler om at gøre historien levende og skabe oplevelser, folk husker.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at bringe din egen faglighed og personlighed i spil i mødet med gæsterne.
Dine opgaver
- Give rundvisninger og undervisning på dansk og gerne engelsk.
- Formidle Roskildes historie på en levende og nærværende måde.
- Møde gæster i øjenhøjde og bidrage til en varm og imødekommende stemning.
- Deltage i arrangementer, aktiviteter og særlige events på museet.
- Være med til at gøre Roskilde Museum til et inspirerende sted at besøge.
Vi leder efter dig, som
- Er i gang med en relevant uddannelse og har minimum 2 år tilbage af dit studie. Måske læser kulturformidling, pædagogik, antropologi, etnologi, historie eller lignende.
- Har interesse for kulturhistorie, mennesker og fortællinger.
- Er god til at kommunikere og trives med at tale foran grupper.
- Har energi og lyst til at tage selvstændigt ansvar og møde mange forskellige mennesker.
- Kan arbejde fleksibelt – særligt når andre holder fri.
Det er ikke et krav, at du har erfaring som omviser, men det er vigtigt, at du har lyst til at være “på” foran mange mennesker og synes, det er sjovt at formidle.
Det får du hos os
- Et meningsfuldt studiejob med et uformelt arbejdsmiljø med plads til både personlighed og faglig udvikling.
- Grundig oplæring og mulighed for at styrke dine kompetencer inden for undervisning, formidling og publikumsarbejde. Der arbejdes efter materialer og systemer, der er udviklet af erfarne fagfolk.
- Fleksible vagter, der primært ligger om formiddagen på hverdage, i weekender og i skoleferier.
- Mulighed for på sigt at bidrage til andre dele af museets arbejde i museets afdeling for nyere tid og publikum med afsæt i dine interesser og kompetencer.
Det praktiske
Stillingen er en timelønnet studentermedhjælperstilling med skiftende arbejdstider. Der vil forekomme både weekend- og aftenarbejde. Opstart efter aftale. Løn efter gældende overenskomst for studerende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte timelønskoordinator Rikke Reves på tlf. 23370948. Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV til
rikkeran@romu.dk
senest 15. oktober 2026
. Vi glæder os til at høre fra dig!
Roskilde Museum er et af ti museer, der drives af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU. ROMU beskæftiger over 100 mennesker fordelt på knap 60 årsværk. Organisationen passer på over 270.000 kulturhistoriske genstande og arbejdet spænder vidt, fra historien om sagnkongerne i Lejre over middelalderens Roskilde og verdensarven ved Roskilde Domkirke til den kulturelle betydning af dansk rock og pop.
Læs mere på
https://roskildemuseum.dk/
One of 44 live Education & Public Programmes roles right now.
Members saw today's roles today — not in Friday's sample. Every field, every region, the day it's posted.
See the whole board — free for 2 weeksThen €5 / month.
Or the free Friday taste: five Education & Public Programmes picks by email
More Education & Public Programmes openings
- On-Call Teaching Artist, School Outreach Programs
Institute of Contemporary Art San Diego
- Learning & Engagement Producer (Short-Term Cover)
Jewish Museum of Australia
- Assistant Educator Adult Programs
Newfields / Indianapolis Museum of Art
- Manajer Edukasi & Program Publik
Museum MACAN (Jakarta)
- Manager of Interpretation
Newfields / Indianapolis Museum of Art